Lockouten blev indledt efter at 1,200 havnearbejdere, repræsenteret af Canadian Union of Public Employees (CUPE) Local 375, stemte med 99.7 % imod Maritime Employers Associations (MEA) kontrakttilbud. Fagforeningen udtalte, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad imødekom deres krav, især med hensyn til tidsplanlægning og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
MEA's endelige tilbud omfattede en kumulativ lønstigning på over 20 % over seks år – 3 % årligt i fire år og 3.5 % i de sidste to år. Dette ville bringe den gennemsnitlige løn for havnearbejdere op på over 200,000 CAD om året. Dette tilbud blev dog afvist af havnearbejderne.
Forhandlingerne er indtil videre gået i stå. Fagforeningen har udtrykt vilje til at forhandle, men insisterer på at adressere kerneproblemer i stedet for at acceptere, hvad de beskriver som "kosmetiske ændringer" i arbejdsgiverens forslag.
Mens handlingen trækker ud, bebrejder fagforeninger og arbejdsgivere hinanden, mens embedsmænd og virksomheder udtrykker utilfredshed.
Canadas arbejdsminister, Steven Mac Kinnon, udtalte, at fremskridtene i de næsten to forhandlingsrunder har været langsomme, hvilket indikerer manglende hastværk fra alle parter, og mener, at der skal opnås en aftale hurtigt. Han overvåger den seneste udvikling og nævnte: "Den føderale regering støtter disse forhandlinger."
Det canadiske detailhandelsråd gentog, at det "synes ikke haster at løse arbejdskonflikter i British Columbia og Quebec". Erhvervslivet opfordrer fortsat den føderale regering til at gribe ind, mens den canadiske føderation af uafhængige virksomheder sætter spørgsmålstegn ved, hvor længe regeringen kan tillade hele situationen at fortsætte.
Den canadiske fagforening for offentligt ansatte (CUPE) mindede den føderale regering om at tage hånd om disse problemer. Strejkegrupperne i Montreal er lokalt medlemmer af fagforeningen. De påpegede, at den føderale regering intervenerede i strejken i 2021 og indførte voldgift. Fagforeningen mener, at de problemer, der forårsagede den nuværende strejke, ikke er blevet løst på grund af indblanding.
Fagforeningsrepræsentanter mener, at arbejdsgiverne synes at indtage en "hård holdning på begge sider". British Columbia Maritime Employers Association på vestkysten udtalte for næsten to uger siden, at de har fremsat deres endelige og bedste tilbud. De hævder, at forslaget hæver medianlønnen med 19 %, øger pensionsrettighederne med 16 %, giver betydelige engangsudbetalinger og "ikke kræver nogen indrømmelser fra fagforeningerne".
Både arbejdsmarkedets parter og ledelsen er blevet bedt om at vende tilbage til forhandlingerne lørdag eftermiddag i sidste uge. Fagforeningen oplyste, at de har reserveret tid søndag og mandag til at føre yderligere forhandlinger, hvis det er nødvendigt. Samtalerne vil blive ledet af en føderal mægler, og problemstillingerne vedrører primært brugen af automatisering og dens indvirkning på medarbejdere og arbejdsordninger.
Lokale repræsentanter på vegne af arbejderne har indgivet en klage over urimelig arbejdspraksis til det canadiske arbejdsmarkedsråd. De oplyste, at arbejdsgiverne har truet med at annullere udløbne kontraktvilkår og gør alt for at tvinge den føderale regering til at gribe ind. Arbejdsgiverne reagerede ved at benægte enhver forseelse og udtalte, at klagen er "grundløs".
Situationen i Montreal Havn i Canada bliver mere og mere kontroversiel, hvor cirka 320 havnearbejdere på de to største containerterminaler er i strejke. Disse to terminaler håndterer 40% af havnens containergennemstrømning. De gik i strejke den 31. oktober sidste år.
Den canadiske fagforening for offentligt ansatte bemærkede, at de gennemgår forslagene for havnearbejderne i Montreal.
Analytikere indikerer, at virksomheder også udtrykker klager på grund af spredningen af forstyrrelser i forsyningskæden i hele Canada.