Toldsatserne mellem USA og Kina har haft stor indflydelse på den globale økonomi og dagligdagen for mange mennesker. I maj 2025 trak både USA og Kina sig tilbage fra deres hårdeste handelsbestræbelser og blev enige om at sænke nogle af de hårde toldsatser, der skadede virksomheder og forbrugere.
Denne pause sænkede de amerikanske toldsatser på kinesiske varer fra 145% til 30%, mens Kina droppede sine egne toldsatser fra 125% til 10% i de næste tre måneder – hvilket giver begge sider en pause efter måneder med stejle priser og handelsspændinger.
Spændingerne mellem USA og Kina begyndte at stige i begyndelsen af 2025. Løbende problemer omfattede beskyldninger om urimelig handelspraksis, uenigheder om teknologioverførsler og bekymringer om markedsadgang.
Forhandlingerne mellem de to lande brød sammen i slutningen af marts. Ikke længe efter begyndte begge sider at annoncere nye toldsatser med få dages mellemrum. Diplomatiske møder i Genève stoppede ikke cyklussen i første omgang, og begge nationer forberedte modforanstaltninger, da forhandlingerne gik i stå.
Efter ugers frem-og-tilbage-forhandlinger blev der i maj indgået en midlertidig våbenhvile, hvor begge lande blev enige om at sænke nogle toldsatser i 90 dage. Denne pause i handelsaktioner bidrog til at mindske usikkerheden på de globale markeder og åbnede døren for nye diskussioner.
Toldkrigen havde stærke konsekvenser for flere industrier. Bilproducenter oplevede prisstigninger, hvilket førte til højere bilpriser i begge lande. Amerikanske landmænd stod over for nye barrierer for at sælge afgrøder som sojabønner og majs i Kina. Dette reducerede landbrugsoverskuddet og skabte bekymring i landdistrikterne.
Forbrugerelektronik blev ramt af amerikanske toldsatser, hvilket påvirkede virksomheder, der er afhængige af kinesiske dele eller montering. Amerikanske og kinesiske teknologivirksomheder rapporterede højere omkostninger, mens nogle begyndte at lede efter leverandører i andre lande.
Shippingbranchen oplevede også store forandringer, da virksomhederne måtte håndtere længere toldprocesser og nyt papirarbejde.
Toldsatser tvang mange virksomheder til at ændre, hvem de køber fra og sælger til, hvilket ændrede forsyningsruter. Direkte handel mellem USA og Kina oplevede stejle fald, da højere importafgifter gjorde varer fra begge lande dyrere. Nogle virksomheder flyttede produktionen til lande som Vietnam og Mexico for at undgå disse ekstra omkostninger.
Dette skift medførte en stigning i transport- og opsætningsomkostninger, hvilket gjorde det sværere for mindre virksomheder at følge med. Indirekte eksport, hvor kinesiske varer når USA gennem tredjelande, blev mere almindelig. Det mildnede dog kun noget af skaden, da de fleste virksomheder stadig stod over for højere udgifter. Denne forstyrrelse førte til produktmangel og længere leveringstider, hvilket påvirkede de globale markeder og forbrugere.